Godmorgen til første lejrdag


Posted juli 28th, 2015 af Sara Coyne

Tirsdag d. 28. juli 10.00

 

IMG_3310

Så er dagen kommet, hvor lejren officielt går i gang.

 

Der er stadig en masse forberedelser som er i fuld gang, og ingen kræfter bliver spildt. Lige nu sidder nogle af de først ankomne lejrdeltagere og hjælper til med, at få de sidste lejrbøger foldet, klippet og klipset. Det er spejderne fra Vedbæk, der giver den gas med dette.

Vi glæder os til at det begynder at vælte ind med glade spejdere. I morges ankom en bus fra polen, så der er rigtig begyndt at være liv på havnen.

I løbet af dagen vil de sidste ca. 700 spejdere ankomme. Ved ankomst skal man checkes ind i det store hvide telt foran lejrpladsen. Følg skiltet til “Informationen”. Her får man sit lejr-armbånd på og får en lejrbog mm. udleveret.

Vi er, imod alle forventninger stået op til en solrig morgen med meget lidt vind. Havnen tager sig ud fra sin bedste side med badning, spejdere og både. Det begynder at føles som sommer.

Husk at det går løs med åbningscermoni ved scenen kl. 20.00