Seniordøgnet


Posted juli 31st, 2015 af Villads

Seniorne (16-23 årige) er de lidt mere erfarne minier. Derfor har vi fået en dag for os selv, hvor vi kan være

voksen-mini sammen med de andre voksen-minier. Det er det der er seniordøgnet. Der er også der hvor

der er plads til at vi kan lave lige hvad vi helst vil, så en sejlads lå ikke af vejen.

 

Skibene der kunne bære os alle var de to norske kuttere, så vi pakkede tasken og hoppede i de norske træskibe. Turens mål var Knebel

Vig, for ud over at sejle, lå der en langt mindre vant opgave for dagen. Vi skulle på landløb.

 

 

Turens start var hos 1. Mols’s hytte og gik op i Mols bjerge. I blandede patruljer blev sømandsevnerne testet.

Beskøjtspisning, hvalfangning, splejsning, sang og søforklaringer var blandt udfordringerne, men meget kan

lade sig gøre for en flok halvstore børn, som selvfølgelig brillerede hele vejen igennem. Efter mange

kilometers rask trav var overnatnings stedet i syne og bivuakkerne stod klar, så dem der nu ville hvile kunne

hvile til torsdagens gåtur tilbage mod havnen. Andre kunne blive lidt oppe og reflektere lidt over dagens

hændelser.

 

Showet blev så sluttet af med storskibssejlads tilbage mod Egå med de norske skibe atter engang. Alt i alt et vel overstået seniordøgn